Brug for yderligere informationer?

Udfyld venligst nedenstående kontaktformular eventuelt med en kort besked, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Produktionsoperatører til Fipros A/S

Vi søger dygtige og engagerede operatører til dele af vores produktion i Sønderby på Vestfyn, herunder bl.a. 4 blandere, 2 afsækningsanlæg og 7 forskellige pakkelinjer.

Da vi har meget travlt, har vi brug for operatører, der er villige til at tage aften- og nattevagter på hverdage eller i weekender. Det kan på nogle anlæg være mulighed med 3x12 timer pr. uge.

Du vil som operatør have følgende opgaver:

  • Kontrol af, at udstyr og produktionslokale er korrekt hygiejnisk standard
  • ​Kontrol af ID på ingredienser og emballage forud for produktion
  • Styring af procesanlæg inklusive sikring af flow af råvarer og tom emballage
  • Løbende overvågning af processens CCP’er
  • ​(Manuel) håndtering af færdigvare i varierende grad (forskellige slutforpakninger)
  • Registrering af alle relevante data i elektronisk logbog
  • ​Rengøring af procesanlæg samt oprydning i produktionslokale efter produktion
  • Deltagelse i montering af anlæg/omstilling til andre produkter/formater

Du vil referere til en af produktionsassistenterne, og vil i det daglige have det umiddelbare samarbejde med dem og den øvrige del af produktionen, der i dag består af ca. 70 personer, dog med væsentlig mindre bemanding på aften/natte/weekend-vagter. I blanderiet udpakkes råvarer iht. kundens recept og blandes. Vore afsækningsanlæg bruges til pakning i 10-25 kg sække, der anvendes i fødevareindustrien, mens Pakkeriet varetager alle produktioner, hvor der laves pakning af færdigvarer direkte til forbrugere.

Personprofil

Du bliver en del af et hold, hvor der er stort fokus på kvalitetsbevidsthed, og hvor det er vigtigt at være observant, da vi håndterer mange forskellige produkter for en lang række kunder – der er derfor ikke mange dage, der er helt ens.

​Der er typisk 1 eller 2 operatører pr. anlæg, så du skal både trives med at arbejde alene og sammen med andre. Vi har en række forskellige proceslinjer, så du skal være indstillet på at lære nyt, og være fleksibel i forhold til, at arbejdsområdet kan ændre sig hyppigt afhængig af vores ordrebeholdning.

​Du har sandsynligvis erfaring fra en lignende stilling, og bliver motiveret af at få ting til at lykkes, så der leveres et flot produkt til vores kunder. Har du erfaring med LEAN er det naturligvis et plus.

Da vi arbejder med elektronisk registrering af alle arbejdsopgaver, forudsættes et fornuftigt kendskab til IT generelt (brug af tablets mm.). Du skal kunne læse, tale og skrive dansk på rimeligt niveau.

​Endelig skal du have en fysik, der gør, at du trives med at gå, stå samt løfte/pakke, da der er en del manuel håndtering på flere af anlæggene.

Om Fipros

Fipros er lønproducent for levnedsmiddelindustrien i Skandinavien/Nordeuropa og tilbyder vores kunder fleksible løsninger og kombinationer af en lang række relevante processer. Vi løser dermed kundernes problemer ved behov for opstart og test af nye produkter, udvidelse af kapacitet, produkter der ikke passer i egen produktion samt diverse akutte opgaver. Læs her mere om FIPROS og vores forretningsmodel

Ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Stillingen forventes at være 32-37 timer afhængig af om det er dag, aften, nat eller weekend. Løn forhandles i forhold til kvalifikationer. Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt, så der vil løbende indkaldes kandidater til samtale.


Yderligere oplysninger

​Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til Produktionschef Henrik Meinertz (20403427). Ansøgning og CV bedes sendt til application@fipros.dk

logo-bund_2

Fipros A/S 

Rybergsvej 1, DK-5631 Ebberup 

Tel: +45 64 74 22 88 

Mail: fipros@fipros.dk 

CVR-nr. 14252398

​FIPROS (Food Industry PROcessing Services) er lønproducent af fødevareingredienser og detailpakkede fødevarer. Vores kernekompetence er proces know-how, og vi har en passion for at tilpasse vores produktionsflow til individuelle ønsker og behov.​

Herunder links til nogle af de produktionsmuligheder vi tilbyder:​
​​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her